Målgruppe
AF-KLARING er et 12 ugers arbejdsprøvnings- og afklaringsforløb for borgere med et synshandicap, som har behov for afklaring og / eller opkvalificering for at blive arbejdsmarkedsparate. AF-KLARING er tilrettelagt i forhold til kundeserviceområdet med anvendelse af telefon og computer.
Teoretisk fundament og menneskesyn
Vi arbejder ud fra en holistisk rehabiliterings tankegang og et positivt menneskesyn, hvor empowerment og anerkendende kompetenceudvikling er centrale elementer.
Metode
AF-KLARING indeholder følgende hovedelementer:
- 12-ugers arbejdsprøvning i en socialøkonomisk virksomhed
- Afklaring med fokus på synshandicappets betydning i forhold til job
- Opkvalificering i forhold til brugen af synskompenserende hjælpemidler + IT generelt
- Afklaring af sociale og personlige kompetencer
- Afsluttende kompetencekort til Jobcenter og borger med forslag til videre plan
Borgeren vil i afprøvningsforløbet modtage IT undervisning i forhold til kundeserviceopgaver indenfor Word, Excell, Outlook og Internet samt, så vidt det er muligt, deltage i de daglige arbejdsgange i erhvervsvirksomheden og afprøve forskelligartede kundeserviceopgaver.
Borgerens færdigheder afprøves i et aktivt erhvervsmiljø i Høje Tåstrup - sideløbende med kompetenceafklaringen. Således omsættes teori til praksis i en kombination af undervisning, arbejde og personlig afklaring.
I AF-KLARING er kompetencer og arbejdsglæde nøglebegreber, når personer med funktionsnedsættelser skal opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kompetenceafklaring
Under hele forløbet arbejdes der med et Kompetencekort, som er et redskab, der tager udgangspunkt i ressourceprofilens punkter. Kompetencekortet er bygget op af en klassisk CV-del, opkvalificering i forhold til brugen af synskompenserende hjælpemidler, eksempelvis talesyntese og zoom-tekst og en grundig beskrivelse af:
1. Faglige kompetencer, herunder sproglige, IT, service og sociale kompetencer
2. Personlige kompetencer, herunder mødestabilitet, evne til at modtage / udføre instrukser
samt motivation og personlig indstilling
Borgeren arbejder aktivt med individuelle fokuspunkter og er med til at vurdere sit kompetenceniveau både i forhold til faglige og personlige kompetencer. Desuden arbejdes der målrettet med afklaring af arbejdstid, skånebehov og arbejdspladsindretning samt fremtidigt jobmål - realistisk i forhold til handicappet.
Afsluttende udredning og anbefaling
Ved forløbets afslutning modtager Jobcentret borgerens Kompetencekort, der bl.a. indeholder:
- arbejdsmarkedsparathed
- vurdering af kursistens samlede kompetencer og krav til arbejdspladsindretning samt
- forslag til videre indsats
Visitation
Borgeren henvises til AF-KLARING gennem sin sagsbehandler i Jobcentret.
Pris
Der er fastsat en takst pr. borger på kr. 8.600 pr. uge. Der afregnes for samlet 14 uger, der dækker forarbejde og efterbehandling.
Eventuelle særlige hjælpemidler eller andre særlige behov, der ikke er indeholdt i AF-klaring skal bevilges særskilt.
Telehandelshuset /er en socialøkonomisk virksomhed. Det vil sige, at Telehandelshuset driver virksomhedgennem salg og kundeservice med henblik på at oprette arbejdspladser for ledige, herunder fortrinsvis ledige med synshandicap. Konkret betyder det, at Telehandelshuset geninvesterer sit økonomiske overskud for at opfylde dette formål. Telehandelshuset eren velfungerende salgs-, kundeservice- og uddannelsesvirksomhed, beliggende centralt ved Høje Tåstrup station.
Instituttet for Blinde og Svagsynede http://www.ibos.dk/ er et landsdækkende rehabiliteringscenter for unge og voksne med nedsat syn. Instituttet tilbyderrådgivning, vejledning, undervisning og uddannelse. Med cirka 130 medarbejdere fra en lang række fagområder udbyder Instituttet en tværfaglig indsats. Arbejdet sker altid i tæt samarbejde med borgerens hjemkommune. Instituttet skræddersyr også kurser på alle områder inden for synshandicap, herunder Projekt AF-KLARING, som er udviklet i samarbejde med virksomheden Telehandelshuset.
Telehandelshuset og Instituttet for Blinde og Svagsynede har mange års succesfuld erfaring for samarbejde ift projekter ogsenestomkring salg - og kundeserviceuddannelsen. Sammen har vi i dag en betydelig anerkendt kompetence indenfor jobtræning, kompetenceafklaring og uddannelse på disse områder.