Oxford Research gennemførte i oktober 2007 en undersøgelse af samfundsmæssige indtægter og udgifter forbundet med revalideringsforløb på netop vore erhvervsuddannelser.
Rapporten hedder ”Økonomisk betragtning ved at bringe blinde og svagsynede i beskæftigelse via revalideringsforløb”. Download rapporten her.
Resultaterne viser at kommunen i alle tilfælde har en økonomisk fordel ved at tilkende revalidering til vore uddannelser frem for alternative offentlige ydelser, som ikke munder ud i erhvervstilknytning
2 ud af 3 kommer i arbejde
14 års erfaring viser, at 2 ud af 3 kommer direkte i job efter endt uddannelse i Telehandelshuset. Af disse bliver 1/3 ordinært ansat, 1/3 kommer i fleksjob og 1/3 er i job med løntilskud.
Vore uddannelser oplever stor efterspørgsel på arbejdskraft inden for kundeserviceområdet i store og mellemstore virksomheders kundeserviceafdelinger. Tidligere studerende er ansat i Nykredit, Movia, Københavns Kommune, Miljøcenter Roskilde, Lån og Spar, DSB, SK Kontorservice m.m.