Praktikforløb

 
De studerende på uddannelserne indgår både i interne og eksterne praktikforløb.
 
At tilegne sig et fag handler ikke kun om at lære fagets teknikker, men meget mere om at have en ”eksempelgiver” (en praktisk rollemodel). Mesterlæren indgår med succes i de interne praktikforløb, hvor den enkelte studerende indgår i kortere arbejdsforløb for at opnå forståelse for egen arbejdskapacitet f.eks. i forhold til, hvor lang en arbejdsuge den studerende kan klare.

Det tætte samspil med telemarketingskonsulenterne i Telehandelshuset og den studerendes praktikforløb sikrer, at den tilegnede teoretiske viden konstant omsættes og forankres i praksis.

Praktik i og uden for huset
I praktikforløbene indgår såvel daglig træning internt i Telehandelshuset, som 14 dages praktik (for overbygning) og endelig ekstern praktik i selvvalgt erhvervsvirksomhed, valgt på baggrund af den studerendes plan og jobønske.

Telehandelshuset formidler praktikaftalerne med den enkelte virksomhed, sørger for konsulentbistand under praktikforløbet, sørger for IT- opsætning på praktikstedet og indsamling af praktikvurdering og evaluering med såvel den studerende som praktiksted.

Når vores studerende har gennemført uddannelsen, følger Telehandelshuset den studerende i op til 3 måneder efter start på det nye job. Vi etablerer kontakt til arbejdsgiver og yder telefonisk hotline for såvel arbejdsgiver som arbejdstager.